
NYHED! Wecycle Furniture lancerer komplette grønne indretningsløsninger
Hos Wecycle har vi længe drømt om at tage vores møbelunivers et skridt videre – og nu er det tid. Vi tilbyder nu komplette indretningsløsninger til både kontorer, restauranter og private hjem.
Det her er ikke bare endnu en service. Det er en forlængelse af det, vi brænder for: at skabe funktionelle æstetiske designs af materialer andre ikke længere kan bruge.
Vi har de seneste måneder besøgt en lang række fabrikker – fra træindustri til tekstilproduktion og stenfabrikker – og talt med mennesker på gulvet, der hver dag ser enorme mængder materialer ende som affald. Det satte noget i gang hos os.
For hvorfor smider vi så meget væk, når vi i virkeligheden har alt, hvad vi skal bruge?
Faktisk bliver kun 8 % af det frasorterede træ og 2 % af frasorterede tekstiler genanvendt i dag. Resten går tabt. Det vil vi her hos Wecycle Furniture gerne være med til at ændre på.
Derfor har vi udviklet en ny tilgang til indretning, hvor vi kombinerer upcyclede genbrugsmøbler med vores egne designs, skabt af frasorterede materialer og supplerer med speciallavede designs, der bliver skræddersyet til netop det rum og de behov, du har.
Vi hjælper med hele processen, lige fra idé og konceptudvikling til levering og opsætning. Alt sammen med fokus på et mere miljøvenligt alternativ til de traditionelle møbler, uden at gå på kompromis med æstetikken og kvaliteten.
Vi skaber rum med sjæl. Rum, hvor møblerne har historie. Rum, hvor materialerne har fået en ny chance og hvor der er tænkt over de valg, der er truffet.
Så står du – eller nogen du kender – overfor et indretningsprojekt og har lyst til at tænke lidt anderledes? Måske lidt grønnere, lidt mere modigt og med mere personlighed?
Så tag endelig fat i os. Vi vil elske at høre om dine idéer 💛
// Team Wecycle