Fra affald til kvalitets møbler

Fra affald til kvalitets møbler

Et nyt cirkulært samarbejde i Jylland

Som de jyder vi er, elsker vi at komme til Jylland, hvor det bakkede landskab og øko-køerne minder os om, hvorfor vi gør det, som vi gør. Det var her, vi for nylig indgik et nyt og meningsfuldt samarbejde, som vi glæder os til at dele med jer.

Hos Wecycle Furniture arbejder vi med det, som mange ville smide ud: Restmaterialer. Det kan være overskudstræ, kasseret bomuldstøj eller afskæringer af læder. For os er det ikke affald, men råstoffer med potentiale. Det er her, vores møbler begynder deres liv.

Vi er derfor enormt begejstret for, at vi fremover får mulighed for at genbruge et, for os, helt nyt restmateriale - nemlig afskæringer fra keramikbordplader. Restmaterialet opstår når der skal skæres hul til håndvaske. For de fleste er disse afskæringer for små til at kunne genanvendes, men for os rummer de præcis den størrelse og karakter, vi elsker at arbejde med. Det er når vi møder mennesker og virksomheder, der ligesom os, mener at materialer fortjener mere end én chance, at vores arbejde giver mening på et højere plan. Kun igennem samarbejder, kan vi lykkedes med at skalere genanvendelse af "affald" og se en forandring og forbedring, som virkelig batter.

Fabriksbesøg keramikplader

Hvorfor restmaterialer?

Hos Wecycle Furniture er restmaterialer ikke en nødløsning, men et bevidst valg. Siden vores start har vi vidst, at hvis vi skulle være en virksomhed der producerede produkter til denne verden, skulle det være med det ambitiøse mål om, at generere mindre affald og ikke mere. 

Det gør vi ved at  bruge træ, som enten er overskud fra tredjeparts produktion eller frasorteret træ fra danske skove. Begge dele er træ som normalt brændes og derved udleder CO2. Det er træ, som industrien har sorteret fra, fordi det ikke lever op til bestemte æstetiske eller praktiske standarder. Det fejler intet, men kan have for mange knaster, en forkert størrelse eller en farvenuance, der ikke matcher resten.

Vi holder af at se muligheden i den uperfekte åretegning. Træet får lov til at fortælle sin egen historie, og det er netop i knasterne og farvenuancerne, at vi finder en ægthed og en varme, der ikke ses i masseproduktion. Når vi designer vores møbler, vælger vi at fremhæve det naturlige og levende frem for at skjule det. 

Hylde i frasorteret træ

Kvalitet kræver tid og tålmodighed

Et spørgsmål vi ofte får er, hvordan vi kan garantere en høj kvalitet, når vi anvender frasorteret træ. Og det er et hamrende godt spørgsmål! 

Det korte svar er, at vi skaber kvaliteten med tid, tålmodighed og respekt for materialet.

Det mere uddybende svar er, at når vi modtager træet, gennemgår vi det nøje, fjerner eventuelle svagheder, bearbejder overfladerne og sikrer, at hvert eneste element lever op til vores egne krav til holdbarhed og funktionalitet. Det er en langsommelig proces, men det er også her, vi finder en dybere mening og stolte kan sige, at vi gør vores bedste for at minimere mængden af affald i denne verden. Vi tror på, at det er muligt at skabe møbler af høj kvalitet med materialer, som andre har kasseret, hvis man behandler dem med omhu og omtanke.

Kasseret bomuldstøj bliver til møbler

Det er ikke kun træet, vi genbruger. Til sæderne vores bænke og stole bruger vi gjorde, som er vævet af genanvendt bomuld, som er kasseret tøj fra modeindustrien, som ellers ville være blevet brændt. I stedet bliver tekstilet trævlet op, spundet til nyt garn og vævet til slidstærke møbelgjordeden måde får et stykke tøj nyt liv som en funktionel og smuk del af et møbel.

Det er den slags transformationer, vi elsker: når affald bliver til æstetik, og når materialer, der er blevet afskrevet, får en ny funktion og betydning.

At arbejde med restmaterialer er ikke det letteste valg. Det kræver fleksibilitet, kreativitet og en stor portion tålmodighed. Vi ved sjældent forhånd, hvad vi har til rådighed. Materialerne dikterer ofte designet, og vi hele tiden tænke nyt og tilpasse os. Men netop i de begrænsninger opstår de mest ærlige og originale løsninger. Møbler med nerve og personlighed.

Flettet bænk i genanvendt bomuld

Møbler valgt med omtanke

Snart kan vi løfte sløret for, hvilke møbler keramikafskæringerne bliver forvandlet til. Men det stopper ikke her. Der er nemlig endnu flere typer restmaterialer vej ind i vores værksted, og vi har derfor tegnet og udviklet livet løs. Vi desværre vente lidt med at fortælle mere, men vi glæder os til at dele det med jer.

For hvert nyt restmateriale, vi kan genanvende til cirkulære møbeldesigns, bygger vi videre det, vi tror på – og det, du som kunde vælger at være en del af.

Når du vælger et møbel fra Wecycle Furniture, vælger du ikke kun et produkt. Du vælger en fortælling. Du bliver en del af en bevægelse, der tror på, at ansvarlighed og æstetik sagtens kan hånd i hånd. Du vælger håndværk, gennemtænkt design og materialer med historie.

TAK fordi du følger med, bakker op og tror på, at affald kan blive til noget smukt.

Tilbage til blog