3 Gode Tips: Skab en stue med ro og varme

3 Gode Tips: Skab en stue med ro og varme

I en hverdag med travlhed og mange indtryk er det altafgørende at have et hjem, hvor man kan søge ro og tryghed. Det kan være svært og kræver overskud at indrette sig, ligesom man går og drømmer om. Mange af os bruger enorme mængder tid og penge på møbler, vaser, puder og dimser, som i sidste ende ikke passer sammen eller giver det udtryk, vi forestillede os. Derfor har vi besluttet at starte en serie af indretningstips og tricks her på vores Journal, som skal handle om, hvordan du skaber et skønt rum med et tidsløst udtryk - og vi starter selvfølgelig med stuen! Vores foretrukne rum til ro og afslapning.

 

1. En beroligende farvepalette

Mix og match farver i den samme nuance. For eksempel terracotta, brun, beige og varm gul. Det skaber dybde og noget interessant for øjet, uden at du bliver træt af at kigge på det. En god huskeregel er, at et materiale gælder som en farve og du kan sagtens blande materialer, sålænge du holder dem i samme nuance. Billedet herunder er et virkelig fint eksempel på indretning med mange materialer i samme farvenuance: mursten, marmor, træ og tekstiler i diverse kvaliteter.

 

Ella skammel Grand Joanne2.jpeg

Billede: Ella skammel i natur bøg. Et eksempel på en stue fuld af varme nuancer.

 

2. Opnå et luksuriøst udtryk med tekstiler

Det giver et luksuriøst udtryk og masser af personlighed, med tekstiler i forskellig struktur og udtryk. Det kan være en uld plaid, et ryatæppe og jacquard vævede puder. Nye puder er en enkel og nem start, på vejen henimod en stue med masser af sanselige tekstiler. Gå f.eks efter en blanding af bouclé, strukturvævet og mønstret. Wecycle har masser af fine puder lige her

 

Billede: Plantefarvede puder med struktur og varme nuancer. De er indfarvet med bla. løgskaller og ahorn.

 

3. Naturmaterialer stimulerer sanserne

Det måske vigtigste tip for denne gang er, at få naturens materialer ind i dit hjem. Naturen er et afgørende element for os mennesker og vores sindsro. Vi anbefaler især træ, som er et smukt og klassisk materiale, der kan holde i generationer. Trævarer er lækre at røre ved, nemme at vedligeholde og giver en varme til hjemmet. Husk, når du køber et trævareprodukt, så gå efter træ fra ansvarligt skovbrug, som varetager både miljø, dyr og mennesker. Du kan se vores bud på smukke møbler i resttræ fra danske skove lige her

 

DE6BC36E-9F71-42FD-96BA-21B3E3263DC7.JPG

Billede: Sættekasse i valnød, som smukt udstiller ynglings keramikken.

 

Ved at følge disse tips kan du skabe en stue, der ikke kun er stilfuld, men også fungerer som et tilflugtssted fra hverdagens stress og jag. Husk, at dit hjem skal være et sted, hvor du føler dig godt tilpas og kan lade op, så giv dig selv lov til at skabe et rum, der virkelig afspejler din personlighed.

Har du brug for endnu mere inspiration til indretning af stuen, så se her

 

De Bedste Hilsner

Kristina fra Wecycle Furniture

Tilbage til blog